Billedhugger Gottfred Poul Georg Eickhoff | Billedhuggeren, professor Gottfred Eickhoff og hustrus, maleren Gerda Eickhoffs fond

1902 – 1982

Født på Frederiksberg som søn af maskinfabrikant Johan Gudfred August Eickhoff og Asa Lovise Caroline Brandt.

Efter studentereksamen i 1920 begyndte Eickhoff at studere jura, men valgte efter få år at løsrive sig fra familiens forventninger og opgav studiet.

Han begyndte at gå til forelæsninger i kunsthistorie på Akademiet og Universitetet og efter flere inspirerende møder med billedhuggeren Kai Nielsen og maleren Harald Giersing hvis malerskole han kom ind på i 1926, var han sikker på hvilken fremtid han ønskede sig.

I 1927 rejste han til Paris sammen med sin nygifte hustru Gerda for at uddanne sig som billedhugger.

Eickhoff blev optaget på billedhuggerskolen på Maison Watteau, hvor han bl.a. fik undervisning af Charles Despiau og Paul Cornet.

I 1933 vendte Eickhoff hjem til København, hvor han blev medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen, hvor han de følgende år udstillede hyppigt. I 1949 pådrog han sig en kulilteforgiftning, som betød at han tog en pause fra skulpturen og helligede sig tegnekunsten. Efter 4 måneders rekreation i syden, genoptog han sit skulpturarbejde. I 1955 udnævntes han til professor ved Kunstakademiet og fik i de efterfølgende år til sin afsked i 1972 stor betydning som lærer.

Gottfred Eickhoff modellerede sine skulpturer i stor ro og balance med det direkte naturstudium som forudsætning. Eickhoff har også udført mange karakterfulde portrætbuster, og hans mange tegninger fra rejser i syden vidner om en forfinet sans for kontrast mellem lys og skygge, mellem form og rum.

Gottfred Eickhoff modtog i 1944 Eckersberg Medaillen og Thorvaldsen Medaillen i 1976.